undeafen en · VERB
Etymology
From un- + deafen.
Meanings
- (transitive) To free from deafness; to restore hearing to.
Forms
| Spelling | Features | Labels | Source |
|---|---|---|---|
| undeafening | Tense=Pres, VerbForm=Part | lexicographic | |
| undeafens | Number=Sing, Person=3, Tense=Pres | lexicographic | |
| undeafened | Tense=Past, VerbForm=Part | lexicographic | |
| undeafened | Tense=Past | lexicographic |