unbewilder en · VERB
Etymology
From un- + bewilder.
Meanings
- (transitive) To free from bewilderment; to enlighten or unconfuse.
Forms
| Spelling | Features | Labels | Source |
|---|---|---|---|
| unbewildered | Tense=Past, VerbForm=Part | lexicographic | |
| unbewildered | Tense=Past | lexicographic | |
| unbewildering | Tense=Pres, VerbForm=Part | lexicographic | |
| unbewilders | Number=Sing, Person=3, Tense=Pres | lexicographic |