betravel en · VERB
Etymology
From be- + travel. Compare betravail.
Meanings
- (transitive) To travel over; overrun with travellers.
Forms
| Spelling | Features | Labels | Source |
|---|---|---|---|
| betraveled | Tense=Past, VerbForm=Part | US | lexicographic |
| betraveled | Tense=Past | US | lexicographic |
| betravelled | Tense=Past, VerbForm=Part | UK | lexicographic |
| betravelled | Tense=Past | UK | lexicographic |
| betravelling | Tense=Pres, VerbForm=Part | UK | lexicographic |
| betravels | Number=Sing, Person=3, Tense=Pres | lexicographic | |
| betraveling | Tense=Pres, VerbForm=Part | US | lexicographic |