beleap en · VERB
Etymology
From be- (“at, on”) + leap.
Meanings
- (UK, ambitransitive, dialectal) To leap upon; cover.
Forms
| Spelling | Features | Labels | Source |
|---|---|---|---|
| beleapt | Tense=Past, VerbForm=Part | lexicographic | |
| beleapt | Tense=Past | lexicographic | |
| beleaping | Tense=Pres, VerbForm=Part | lexicographic | |
| beleaps | Number=Sing, Person=3, Tense=Pres | lexicographic | |
| beleip | alternative | lexicographic | |
| beleaped | Tense=Past, VerbForm=Part | lexicographic | |
| beleaped | Tense=Past | lexicographic | |
| byleip | alternative | lexicographic |