bedoubt en · VERB
Etymology
From be- + doubt.
Meanings
-
(obsolete, transitive) To dread; respect; renown.
Above all men he was there moste bedoute.
1470, Hardyng, Chronicle:
Forms
| Spelling | Features | Labels | Source |
|---|---|---|---|
| bedoubting | Tense=Pres, VerbForm=Part | lexicographic | |
| bedoubts | Number=Sing, Person=3, Tense=Pres | lexicographic | |
| bedoute | alternative | lexicographic | |
| bedoubted | Tense=Past, VerbForm=Part | lexicographic | |
| bedoubted | Tense=Past | lexicographic |